Thomas Troelsen er noget i retning af danmarksmester i at relancere popmusik fra 80’erne på lækker og lystig facon.
Der var meget fantastisk plastik og fed eyeliner over Superheroes, og også Troelsens nye projekt, Private, er mere tilbageskuende end fremadrettet.
Sammen med de tidligere Superheroes-kammerater, Asger Tarpgaard og Tanja Simonsen, skaber han på Privates debutalbum en stemning af party på dansegulvet, som den slags lød, da synthesizeren var ung og fræk, og Madonna, Prince og Michael Jackson også var det.
Heftig nat på dansegulvet
Thomas Troelsen kan sine kilder, og han kan genbruge dem. Med fuldt overlæg, melodisk overskud og noget nær fuldkommen stilsikkerhed er Privates debutalbum, ’My Secret Lover’, en samling numre, der signalerer heftig fredag nat uden ophør.
Korte, ivrige falsetklynk a la Prince i ’One in a Million’ og kattesmidig vokal og dominant beat i stil med Michael Jackson i singlehittet ’My Secret Lover’ er to eksempler på Troelsens utvetydige forelskelse i og referencer til fortiden.
I modsætning til Private i dag var Prince, Madonna og Michael Jackson imidlertid udfordrende, dengang de tre i symbiose med det nye musik-tv-mekka MTV fyldte tv-skærmene med musik båret af beats og opgør med ikke mindst en puritansk seksuel tankegang.
Skuffende udristigt
Michael Jackson gjorde sexet sort pop verdensberømt i 1980’erne med en stemme, nogle melodier og en danseteknik, der var og er uovertruffen.
Private har ikke Jacksons originale lyd, indignation og evne til at fortælle historier og heller ikke Madonnas grænseoverskridende seksualitet eller Princes komplekst og funky spillede tanker til tiden.
Private har især Thomas Troelsen, som på ’My Secret Lover’ serverer en omgang fyndig underholdning, der helt sikkert vil passe godt til et dansegulv, men er skuffende udristig.
fortsæt med at læse
