Danske Gravy er noget særligt. Man kan da godt høre kendte kilder i musikken fra Beach Boys' hjerneblændende sol til bob hunds skingre charme og alt det andet ind imellem. Som for eksempel Pixies', Pavements' og Pogues' skæve og skramlende, søde og stikkende vemodsrock. Men Gravy alias Nikolaj Grummesgaard (vokal, guitar) og nogle af hans venner fra københavnergrupperne Power Solo, Sterling og Traening er altså noget for sig selv. Med masser af hinanden-under-armen-kor, jublende trommer, tilbagelænede trommer, voldsramte tamburiner, festlige orgler, melodiguitarer, surfguitarer, lavmælt vækkeur, fjerne klokkespil, diskrete dub-bas og faktisk en hel del andet oveni kan Gravys hjemmelavede debut kort sagt karakteriseres som fregnet melankoli, man bliver varm og glad af at være sammen med. Det gælder også, når man overhovedet ikke er inviteret, fordi der er 'Party in the Men's Room', som en af sangene hedder. Så må man jo stornyde at lytte gennem nøglehullet.
Lystbetonet melankoli
Lyt til artiklen
