Efter udgivelsen af en meget lidt mindeværdig juleplade sidste år er Rod Stewart tilbage med sit første album med eget materiale i mere end 20 år.
Og det er egentlig en god ting.
LÆS OGSÅ
For Stewart – der fandt inspiration til ’Time’, da han skrev sine memoirer – er både god og vedkommende, når han skræller egen fernis af og stråler som den falmede, men også ligefremme superstjerne, han nu engang er.
Som på den corny, men rørende skilsmisseballade ’It’s Over’, som efterfølges af den ligeledes melankolske ’Brighton Beach’, der bærer den fine linje: »I guess you found it hard to simply just ignore / This scruffy beat-up working class teenage troubadour«.
LÆS OGSÅ
Langt værre går det dog på størstedelen af albummet, der præges af overproduceret helterock som på ’She Makes Me Happy’, ’Beautiful Morning’ og ikke mindst maveplaskeren ’Sexual Religion’.
Da hjælper det stort, at ’Can’t Stop Now’ og ’Make Love To Me Tonight’ stivbenet flirter med nogle keltiske violiner og lidt keyboardsækkepibe. Kønt er det ikke.
fortsæt med at læse
