Randy Newman kender godt til den slags misforståelser, der gav Lars von Triers filmkarriere en syngende medielussing i sidste uge.
Ikke fra samme historisk sprængfarlige minefelt, von Trier løb forvildet rundt i, men fra spydige sange som ’Short people’ og ’I Love L.A.’, der blev Newmans misforståede hitlistetræffere og en lektion i ironiens forunderlige magi.


























