Siden sin debut som Rumpistol i 2003 har Jens Berents Christiansen været en af de sofistikerede komponister på den elektroniske musikscene herhjemme.

Med en mærkbar sensibilitet i sine skulpturelle lydlandskaber som gennemgående karaktertræk har Rumpistolen i løbet af årtiet skudt sig ud af laptop-jockeyernes indadvendte electronica til i dag at åbne de elektroniske rum mere op.
Electronicaens nye retning Den ensomme elektroniske komponist har som type tidligere haft et skidt ry som afsender af fjerne abstraktioner og krumbøjet over computeren mest lignet en paraply, der ville beskytte skærm og musik mod omverdens opmærksomhed. Men noget har ændret sig. I år er et elektronisk nørklet navn som James Blake trådt ind i hitlisternes saloner, hvor man ellers kun kommer med lommerne fulde af omkvæd. LÆS OGSÅPurung elektronisk troldmand viste sit værd Og ligesom James Blake har flyttet rundt på logikken i den klubbuldrende dubstep med sanglinjer, har Rumpistol nu udvidet sin musik med vokaler. Nummeret ’We’re Not Gonna Make It’ lyser med sin skælvende røst mellem vaklende rytmer og harmonikamelodier op som et centralt omdrejningspunkt for Rumpistols nye retning.
Lys i mørket Med dryp af bas og hviskende spøgelsesstemmer i krogene er en anden væsentlig inspirationskilde for ’Talk To You’ den arkitektoniske dubstep-musiker Burial, der for fem år siden mejslede den dystre grundstemning ind i genren som et tungt åndedræt på den anden side af dommedag. LÆS OGSÅDebuterende komponister forfiner elektronika Men Rumpistol går sin egen melodisk detaljerede vej gennem natten. Selv om dunkel dramatik præger albummet, gennemlyser han sine kompositioner med både udsvævende synthflader under dub-radaren på ’Through All This Madness’ og en galt afmarcheret orgelmelodi fra de yderste planeter i George Clintons syrede univers. Der er en tendens til en rytmisk stivhed hos Rumpistol, hvilket understreges af de blødere linjer, der nu optræder i hans musik. Heldigvis er de mest af alt med til at give det forvitrede mørke et levende modspil, og ’Talk To You’ viser for alvor Jens Berents Christiansens sans for melodiske mosaikker.