Vil du ikke nok sidde stille? Lad nu vær’ med at smide med tingene! Spis nu din mad. Og sid nu stille!!
Den slags sætninger har de fleste børneforældre nok smagt på gennem tiden. Med flere eller færre udråbstegn. Jeg har i hvert fald.
I et spagt forsøg på at give aftensmaden en anden (og bare en anelse roligere) fornemmelse end den sædvanlige af høj søgang i en gyngende lysekrone. Og på at få familiehverdagens usmurte tandhjul til at gribe ind i hinanden. De kalder det opdragelse.
Bagefter monterer man børnene med en tablet og et turpas til Ramasjang, før man selv synker sammen i en stol. Og så er det, at Onkel Rejes flabede, jyske hvæsen siver ind bag de lukkede øjenlåg:
»Ved du, hvorfor der sidder en prut ovre i hjørnet og græder?«.
»Nej«, svarer vennen Brille.
»Der er lige nogen, der har slået den«.
Plat og skideskægt
Onkel Reje er alt andet end god opdragelse. Det er syntetisk, plat og skideskægt.
Et skud politisk ukorrekt onkelhumor til børn – som jo altid er med på den værste. For det er nu engang sjovere at hænge op i lysekronen end at koncentrere sig om at have gaflen i den rigtige hånd.
Onkel Reje med det viltre skæg, sprængrøde kinder og den viftende pibe har kørt i to sæsoner som antiautoritært frikvarter på DR Ramasjang.
I en farverig kollage af animationer har Onkel Reje en brevkasse sammen med vennen Brille, men inden de når at svare på de indsendte spørgsmål, afbryder Onkel Reje det hele og river en røverhistorie af sig.
Om den lidt anderledes superhelt, konfettimanden eller om Kaptajn to-skæg, der måtte hugge hånden af sig selv, da den sad fast i en bolsjekrukke.
Hvis ikke de rejser på eventyr og besøger Lord Hundelort, der kan hjælpe Brille med at få et overskæg (det er noget med at spise Onkel Rejes bussemænd). Eller får fortalt vittigheder af Mormor.
Vil ikke i bad
Indimellem ser de to brevkassebestyrere musikvideoer, og det er sangene herfra, der er samlet på 'Onkel Rejes store pladehits'.
De 11 gakkede sange udgør et fint lydomslag til alle slags skarnsstreger eller til generel modvilje over for al den orden og fornuft, de voksne har munden fuld af.
Som nu at gå i bad – det kan den raspende Onkel Reje ikke lide:
»Balsam, det' til damer med langt og krøllet hår/ sæbevand, det smager grimt ligsom Tuborg/ cremer, de gi'r mig kl'øe og små blå prikker/ i brusebad bliver man våd af vand, man ellers drikker«.
Satireangreb på samtiden
Inden den 43-årige sanger, sangskriver, grafiker og manuskriptforfatter Mads Geertsen blev til Onkel Reje, var han for ti år siden den satiriske musiker Je m'apelle Mads.
Sammen med makkeren Bounty Niller har Geertsen leveret en række skingre satireangreb på samtiden til lyden af primitiv elektropop og det, der lød som hurtigt sammenflikkede melodier.
Langsomt gled Mads Geertsen ind på tv-fladen og blev en del af ’Flemmings helte’ på DR 2 og fik siden sig eget absurde program, ’Bonjour og goddaw’.
Kendt børnevært: »Meget børne-tv er kørt op i et gear, hvor det larmer meget«Mange af de elementer og gimmicks, Geertsen har brugt gennem årene, er samlet i Onkel Reje, en børnevenlig variant af Stewart Stardust.
Der er legen med grafik, den platte humor og så de simple sange, der kender deres besøgelsestid, når omkvædet skal sættes ind.
Bliver i karikaturen
Men der er skruet ned for den opkørte satire, og det hæsblæsende tempo har en klar form – selv om Onkel Reje også indimellem har lige travlt nok med at komme hen til næste flabede bemærkning.
Geertsens forvandling skyldes ikke mindst modspillet fra Brian Lykke, der giver den som både Brille, Mormor og mange af de andre skæve figurer i det spraglede univers.
Også på albummet er han med til at holde Onkel Reje i karikaturen i stedet for at ende ude i overspillet.
KLapper i takt
Sangene er fyret af med en konfettikanon og skåret over genreskabeloner, så ’Mormor’ til forveksling kunne lyde som orgelhoppende dansktopironi, og ’13 børn’ mest leger med reggae for sjov.
Men de er lige præcis så skarpe i melodien og høje i humøret, at de netop undgår at ende som distanceret voksenhumor og i stedet fletter sig ind som en munter del af Onkel Rejes hurlumhejkarakter.
Musikere: DR spiller mest sine egne børnemelodierFor selvfølgelig danser en sjover som ham hen over lyden fra et plastikkeyboard, mens han med et grin i skægget kæfter op på ’Klap Klap’:
»Der er mange voksne, der tror, at man kun kan bruge sine hænder til at vaske op med eller rydde op på sit værelse, men det er altså ikke rigtigt. Man kan også bruge hænderne til at pille næse med, og klø sig i håret og klappe i takt!«.
Og det gør han så. Klapper i takt til børns latter.
Uanset om han synger til pigerne: »Er du pigen, der kan li’ en rigtig tosset melodi/ så er det mig, der vil danse med dig«, eller lykkelig giver pokker i skolelærerens velmente ambitioner på børnenes vegne: »ABC er det eneste, jeg kan stave til/ helt udenad/ 123 er det eneste jeg kan tælle til/ og det gør mig glad«, er Onkel Reje på børnenes side.
Børn har det sjovere
Det får jeg også lyst til at være, når han danser gnæggende rundt mellem pruttehumor og den blide poesi på ’Luk nu dine øjne i’, der afrunder både albummet og hver udsendelse.
Det ligger i tiden, at børn skal lære noget. De er små projekter. Selv når de sidder med en tablet og spiller sig ind i en anden verden. Og tidsånden opfanger de hurtigt.
LÆS OGSÅ Bomstærk Ramasjang fortjener et tak
Derfor er det godt at have nogle som Onkel Reje til at punktere alle planer, målinger og bekymringer for en stund, for som han synger:
»Ude i skolegården, der kan man lave ballade/ og selv om man ikke må/ så gør det alle de frække børn glade«.
På den måde minder Onkel Reje os om, at børn bare har det sjovere.
fortsæt med at læse
