Når søskendeduoen First Aid Kit synger, lyder de stadig mere amerikanske end svenske.

Arven fra Appalacherne er noget tungere end den fra Abba. Og de løfter den på deres tredje album med en fornemmelse for americana, man normalt skal langt ud ad de støvede prærieveje for at finde magen til.

Men Johanna og Klara Söderberg er fra Stockholm-forstaden Enskede. Her indspillede de allerede som helt unge teenager intime folksange, der blev opdaget af Karin Dreijer fra The Knife og hendes pladeselskab, Rabid Records.

Det var dengang, man stadig kommunikerede musikalsk via MySpace. Senere fik de et YouTube-hit med en coverversion af Fleet Foxes’ ’Tiger Mountain Peasant Song’, og de to unge pigers lige så forbløffende som indviklede harmonier førte til deres første album i 2010.

Musikken blev vævet nogenlunde sammen med deres liv som gymnasieelever, og med far rejste de ud i verden. Her fik de både Patti Smith til at græde, blev lokket til Nashville af Jack White og endte i kreativt samspil med Conor Oberst.

At de virkelig er noget helt særlig bekræftede de med den spartanske ’The Lion’s Roar’ for to år siden, hvor de med sangen ’Emmylou’ vedkendte sig den dybe gæld til countrymusikken.

Støvet glødetråd

I dag er de – Johanna og Klara – blevet henholdsvis 23 og 21 år. Med ’Stay Gold’ tager de nu skridtet op til et af de helt store pladeselskaber. Med 10 nye sange, der også er skabt til noget større.

Der er mere rockede og udadvendte arrangementer, lyden vil ud af deres tidligere små rum, men de synger stadig unisont fuldkommen overvældende. Man mærker derfor mere et modnet og musikalsk vokset søskendepar på vej frem i verden end en duo, der er dresseret til de store produktioner, når de synger kernen af alle deres sørgmuntre sange på ’Silver Lining’:

»Something good comes with the bad/ a song's never just sad/ there’s hope, there’s a Silver Lining«.

Tilfældigt eller ej er transformation, brudte løfter og forfalden kærlighed glødetråden gennem det betagende album. Deres klang er mærket af vemod, og til banjo og pedal steel dvæler teksterne ved det, der er at miste, når man bryder op.

Men melodierne slår med halen, harmonierne rejser nye bjergkæder af håb, og Söderberg-søstrenes folksange i bredformat er fulde af fremdrift i tristessen:

»I could move to a small town/ and become a waitress/ say my name was Stacy/ and I was figuring things out«.

Modsat den mere deprimerende (men på sin vis smukke) del af folk og country vil First Aid Kit sange videre, de vil finde diamanten i tilværelsens mudder og en ny plads i livet.

De to svenske piger selv finder med ’Stay Gold’ en ny og endnu mere prominent plads i musikverdenen.

En verden, der kun bliver beriget af at have to svenskere, der drømmer på amerikansk.

fortsæt med at læse

Vanguards åbningsdag bød på middelmådige koncerter