Forestil dig en verden, så proppet med terror, religiøs og politisk fundamentalisme, miljønedbrud, klimaforandringer og ødelæggende atomkrige, at hele Jordens befolkning får de flossede nerver dæmpet af den nye vidundermedicin Parepin.
Nogen vil mene, at den vision ikke er så fjern, men ifølge lederen, komponisten og sangeren i Nine Inch Nails, Trent Reznor, kan vi »glæde« os over, at det trods alt først er om 15 år, i 2022, sagerne ser sådan ud. I mellemtiden kan vi så hygge os med, at vi med ’Year Zero’ i hvert fald har fået et gennemført og modigt soundtrack til det, der unægtelig ligner den sikre undergang. Musikalsk fornøjelse
Til trods for de dystre usikre, der ikke vil chokere fans af Nine Inch Nails, skal man ikke flygte skræmt væk fra gruppens sjette album. Det er nemlig en udsøgt fornøjelse, rent musikalsk. ’Year Zero’ virker som det gennemførte og satsede (koncept)album, fans af rockmusik med noget på hjerte og en indre nødvendighed har savnet i årevis.
Oven i købet med fantastiske sange som den effektive ’Survivalism’, den dragende ’Captal G’ og den blidt snigende ’The Good Soldier’ med linjen »I am trying to believe«, der i ugevis har skabt ravage på internettet, som Nine Inch Nails dygtigt har anvendt til den kultprægede markedsføring af ’Year Zero’ med gådefulde hjemmesider, morsekoder, forvrængende telefonbeskeder og fingeraftryk. Grænseoverskridende album I ugen, hvor USA blev rystet af en massemorders hærgen på et universitet og gerningsmandens uhyggelige video om den forestående forbrydelse, rammer ’Year Zero’ som en sort issyl i rygraden på den kollektive bevidsthed.
