De belgiske party-poppers, Vive la Fête, fortsætter deres spændt-op-til-narrestreger-musik. ’Jour de Change’ – altså ’heldets dag’ – hedder den nye, femte skive, der har dansegulvet og den uendelige fest som endegyldigt bestemmelsessted. Og man kan da godt undre sig over, at ’fest’ bliver ved med at være interessant på fem album i træk. Men det er vel et aktivt valg for programmør Danny Mommens og sangerinde Els Pynoo?
Trommemaskiner og Melodi Grand Prix
Vive la Fête dyrker stadig den vilde, frække electroclash, der var så populær i begyndelsen af årtusindet. Og helt i tidens ’new rave’-ånd med navne som Klaxons og New Young Pony Club forrest i dansekaravanen, blander belgierne denne gang rock ind i de 80’er-forherligende trommemaskiner og synth-lyde.
Det er glamour, humor og kitsch med en hel del Melodi Grand Prix-stemning, f.eks. på nummeret ’Tout Fou’, der lyder som ’J’aime La Vie’, som den 15-årige landsmand, Sandra Kim, vandt sangkonkurrencen med i 1986. Mademoiselle Pynoo besidder en krukket naivitet i sine tekster, der huserer i petitesseafdelingen med omkvæd som: »jeg er sur på dig« og »det regner«. Små linjer der bliver gentaget og gentaget, hvilket ofte virker fantastisk live – og Vive la Fête har da også ry for at være fabelagtige live – men på anlægget bliver det desværre lidt monotont og overfladisk.
