Min Gud, med over to måneder til jul har julemanden allerede fået grusomt ondt i halsen og lyder som et beruset og forædt rensdyr, der raller af sted mod sine sidste timer! Hvordan hulen skal det så ikke gå for os andre, inden vi når den forjættede dato? Stemmen kommer! Ganske vist starter Bob Dylans juleplade (rolig, vi vender tilbage til det overraskende koncept) med klædelige bjælder, en nysselig marimba, guitarer så søde som risengrød og så sprøde som hasselnødder samt et kor så indsmigrende som marcipan i chokolade.
Men så sker det uhyggelige, der for altid vil vende julen på hovedet: Stemmen kommer! En stemme, der vil få enhver julemand med hørelsen nogenlunde intakt til straks at opgive alle planer om at kysse mor og flygte tilbage op gennem skorstenen.
