Også som solist lægger hun ud med at kæle for arkitektonisk renhed i titelnummeret, der rulles kontrolleret frem af en bombastisk maskinel rytme. Men efterhånden som 'We Are Science' skrider frem, glider Dot Allisons svale drømmestemme længere og længere væk fra det retlinede, kølige overblik. Hendes blå pigevokal bliver ved med at være fjern og ulidenskabelig. Næsten som om hun sover, mens hun synger. Men det, hun synger om, ændrer karakter. Fokus flytter sig fra de første sanges Kraftwerk- inspirerede, nøgterne konstateringer om mennesket og tiden som sådan til senere numres bløde, blufærdige, jublende eller afsindige kærlighedserklæringer. Violiner, celloer og guitarer blander sig i koret af følsomme elektroniske stemmer på et album, hvor solisten har fået hjælp af venner fra bl.a. Two Lone Swordsmen, Death in Vegas og Mercury Rev. 'We Are Science' er nogle steder tæt på at lyde som et formeksperiment, der er for fascineret af romantisk, elektronisk pop fra 1980'erne. Men Dot Allisons tonløse stemme holder i sig selv afstand til klicheerne og sørger samtidig for at skabe en fin melodisk forbindelse mellem de mange ideer.