Under det utroværdige credo RBG - Revolutionary But Gangsta - båler duoen op om »George Bush comin' out his mouth« og »motherfuck the white man« i en grad, så de to rapperes drivkraft mere end retfærdighedssans fremstår som den utiltalende og uddaterede revolutionsromantik, man hele tiden har kunnet mistænke dem for. Det er synd for albummets enkelte perler, hvor dpz i modsætning til tidligere faktisk kigger fremad og tager deres musikalske backing alvorligt. dpz har nok modet, men et sted undervejs er det mod muteret til en blind forelskelse i sagen. Gæt tre gange, hvad det er gået ud over.