Lyt til artiklen
Det var et særligt syn at se Franz Ferdinand optræde i Jimmy Fallons talkshow for nylig. Fem år efter deres seneste plade, der ikke ligefrem lød som et indlysende bud på bandets plads i et nyt årti, og hele 14 år efter debuten, der havde gjort garagerocken uhøjtidelig og festlig, var det, som om forsanger Alex Kapranos nu havde genopfundet sig selv som indiepoppens Leland Palmer.
Pludseligt og uforklarligt tilbage med hvidt hår, lettere lallet og klar på at croone. Med artrockattitude og resigneret desperation i blikket. Og fangede man ikke lige den underspillede ironi, der også løber gennem skotternes aktuelle udspil, lignede de et band, der for alvor ikke har mere at tilbyde.
