0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Personligt kollektiv

Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En af de plader, man ikke rigtig kan blive færdig med. Umiddelbart kan musikken måske ligefrem vække et indtryk af monotoni, idet det er samme adstadigt fremadskridende tempo, det samme modulationsprincip og det samme, lidt dystre stemningsleje, der går igen i flertallet af stykkerne, hvor Jakob Buchanans trompet er den førende stemme i et ensemble, som også omfatter saxofonisterne Christian Vuust og Michael Bladt, guitaristen Jakob Bro, bassisten Jeppe Skovbakke og trommeslageren Anders Holm.

Musikken rummer imidlertid en tone, der ikke lader sig afvise. Og denne tone fremstår både stærkere og mere nuanceret for hver gang, man lytter til musikken igen. Ved siden af Buchanan er det navnlig Bro, Paul Motians danske væbner, der gør sig individuelt gældende. Men det er Buchanans kompositioner og den kollektive ånd, de fremføres i, der gør denne cd til en af årets mest bemærkelsesværdige danske udgivelser. Blot kan man synes, at spilletiden er lovlig kort.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere