0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny impressionisme springer frem i dansk jazz

Der har sneget sig en impressionistisk gråvejrstone ind i jazzen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra cd'en
Foto: Fra cd'en

Coverfotoet fra 'Beholder' rammer musikkens stemning rent. Ser manden på altanen ud – eller ser han ind i sig selv, mens hans blik bliver fjernt mod horisonten?

Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jakob Buchanan Kvartet: I Land in the Green Land. BR 004.
August Rosenbaum: Beholder. AROS001CD.

Albummets titel, ’Beholder’, spiller på coverforsidens grå forstadshøjhus. En slidt, trist container, hvor mennesker kan bo.

Tilsyneladende er højhuset forladt. Men på en enkelt altan står en person og skuer ud. To behold er det lidt højtidelige engelske udtryk for at betragte. Udtalt på engelsk er en beholder en, der betragter eller skuer noget.

Hvad skuer personen på altanen?

Det ved vi ikke. Måske skuer han slet ikke ud, men ind i sig selv.

Og dermed er stemningen sat.

Talentfuld debutant
Med debutalbummet ’Beholder’ har den knalddygtige unge danske pianist August Rosenbaum skabt en vemodsmættet, poetisk, men også fabulerende og udforskende plade, man kan fordybe sig i, nu hvor sensommer stille og roligt glider over i efterår.

Med sig på pladen, der er studieindspillet over bare to dage i Brooklyn i New York, har den endnu konservatoriestuderende Rosenbaum ikke alene NY-musikerne Dan Weiss på trommer og Thomas Morgan på bas. Han har også sin danske landsmand Jakob Bro på guitar. Og kender man Jakob Bros skamroste album ’Balladeering’, mærker man et udtalt slægtskab. Udfoldet på den blide, stilfærdige måde.

LÆS OGSÅ

Bros lyssprøde guitar spiller enkle melodier oven i og samtidig svagt forskudt fra Rosenbaums klavertangenter.

Melodien lægger så at sige skygger på sig selv, og de øvrige musikere bidrager til samme oplevelse. Resultatet minder i den grad om Bros arbejde med hans amerikanske guitarkollega Bill Frisell på ’Balladeering’, og musikken har en betydelig styrke i sin grundlæggende enkelhed. I den simple melodi.

Impressionistiske klangverdener
Det er melodierne, der er udgangspunkt også for pianistens energiske, komplekst vævende udviklinger af materialet. Men essensen er det lange blik fra altanen ud mod horisonten, der karakteriserer et album, hvor den minimalistiske filosofi hedder less is more.

Morgans basspil er frit fabulerende. Det deltager så at sige på lige fod i free ballad-spillet, mens Dan Weiss lader sine trommer slentre og daske af sted i stil med legenden og landsmanden Paul Motians spil på ’Balladeering’.

LÆS OGSÅ

Flydende temposkift og impressionistiske klangverdener oprulles med et hint til Debussy på et nummer som ’Delicate Matter’, der med et lille kvarters spilletid er cd’ens længste. Men som med sin diskret dynamiske, fint nuancerede udvikling holder til mål. Det samlede indtryk er smukt på en måde, der ikke bliver banal.

Et konceptalbum
Reaktionen mod de ekspressionistisk frie, udadvendt farverige jazzkræfter, der i Danmark har trivedes ikke mindst inden for rammerne af det alternative komponistkollektiv ILK, genfindes på flygelhornspilleren Jakob Buchanans helt nye cd.

Her har han samlet en fornem dansk kvartet med den eksperimenterende pianist Simon Toldam på klaver, den erfarne mester Marilyn Mazur på trommer og percussion – og, igen, Jakob Bro på guitar.

LÆS OGSÅ

Ligesom August Rosenbaum på ’Beholder’ bevidst er inspireret af Jakob Bros stemningstætte guitarspil og hang til enkle, skitserede melodier, er også Bros gode ven Jakob Buchanan på bølgelængde med guitaristen.

Buchanans nærmest smerteligt smukke titelnummer indleder et album, som i endnu højere grad er et konceptalbum. En plade med rødder, der i grunden går helt tilbage til Miles Davis’ gamle ’Kind of Blue’, idet den dyrker en enkelt stemning og improvisationer over enkle skalaer. Her sker det på i alt syv numre, som vinder ekstra i skønhed og suggererende stemning i kraft af Mazurs percussion, der rummer dybe og smukt asiatiske lyde, og i kraft af Toldams klaverspil.

Simple melodier
Kapelmester Buchanan selv leverer skamløst simple melodier og soloer på sit matterede flygelhorn. Hvis ikke denne plade kan få din puls ned og dit sind i let melankolsk stemning, så er der ikke noget, der kan.

Nogle vil måske trække klicheen ’nordisk tone’ op af hatten, når de hører disse disede stemninger, som i øvrigt kan prøvesmages på Buchanans myspaceside på nettet.

LÆS OGSÅ

De er som vandringer mellem øde, forfaldne huse i en forladt grønlandsk bygd. På et nummer som ’The Empty Houses of Qiullissat’ er afsmitningen fra ’Balladeering’ igen markant, og albummet slutter med en smuk lille godnatsang på flygelhornet.

Begge cd’er bærer præg af, at der er kælet for lyden på en gammeldags måde, der heldigvis er kommet på mode igen blandt de unge. Trangen til analog vellyd falder helt i tråd med musikkens æstetisk-melankolske kvalitet.

Hvis ikke denne plade kan få din puls ned og dit sind i let melankolsk stemning, så er der ikke noget, der kan