Det klinger også godt, hendes klaverspil. Problemerne ligger i orkesterledsagelsen. Temmelig ufølt virker den, og mere inspiration havde bestemt løftet det samlede resultat. Hør bare begyndelsen af finalen fra klaverkoncert nr. 21 - I ved den, der har fået sit tilnavn fra Bo Widerbergs Elvira-film på grund af den langsomme sats. Her flosser musikken, og intensitet er en by langt fra Pardubice, hvor pladen er indspillet. En anden side af sagen er de trykte oplysninger på denne cd. De er godt nok helt i skoven! Jeg har da sjældent set sådan noget sjusk: Mozarts A-dur- symfoni nr. 29 loves vi på cd-coverets forside: Nixen bixen, det er hans lille ensatsede symfoni i G-dur nr. 32, der klinger lytteren i møde, og Köchelnummeret på dén er altså ikke 313, som der står på bagsiden af cd'en. Det er 318. Mozarts klaverkoncert nr. 23 står i A-dur - ikke i C-dur, som coveret fantasifuldt oplyser. Og igen får vi et forkert Köchelnummer. Farceagtigt og uprofessionelt. Men tilbage til musikken. Der spilles da o.k. af det tjekkiske kammerorkester i A-durkoncerten, men ikke med megen varme i klangen. Hvor bliver viljen til at lave musik af? Bjørkøe er en lovende Mozartpianist og fortjener ordentligt modspil. Bostock er solid, men hans Mozart hænger med ørerne. Heldigvis er der mange år forude, og jeg glæder mig til at høre mere Mozart fra Bjørkøe. Men hun skal over på et plademærke, der har en bedre dirigent i stald, og som ikke sjusker med oplysningerne om, hvad hun i det hele taget indspiller.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen