Den 'Amerikanske' kvartet og 'Dumky'-trioen er uopslidelige publikumsfavoritter, og den aktuelle hollandske cd giver yderligere stof til Dvoráks kammermusikalske status. Det er ensemblet L'Archibudelli, Vera Beths, violin, Marc Destrubé, violin, Jürgen Kussmaul, bratsch, og Anner Bylsma, cello, der har fået selskab af bratschisten Guus Jeukendrup og dobbeltbassisten Marji Danilow. Alle spiller de på gamle instrumenter af dyretarme snarere end moderne syntetiske strenge, og musikken får sandt at sige en 'ny' fysikalitet, en gestisk umiddelbarhed. G-dur-kvintetten, 'Til min nation', blev skrevet i 1875 og vandt førsteprisen ved en tjekkisk kammermusikkonkurrence, men fik sit høje opusnummer, da den først blev udgivet i sin egentlige form i 1888. Værket er medrivende, andanten syngende og lækker. Nocturnen i B-dur er den sats, Dvorák endte med at forkorte G-dur-kvintetten med, og i al sin korthed er den et inspirerende lyrisk stykke musik, her suppleret med en andenbratsch for at give yderligere tekstur. Es-dur-kvintetten er cd'ens store værk. En mægtig opsats, der ikke gør nogen hemmelighed ud af at være skrevet under det samme Amerikaophold i 1891, der bl.a. resulterede i 9. symfoni. Kvintettens melodik er besnærende, angiveligt indiansk inspireret. Andensatsens scherzo er endog meget kendt i sin rytmiske, charmerende blanding af polka og 'oprindelig americana', og larghettoen er en række variationer over et tema af stilfærdig hymnisk patos, som Dvorák havde tænkt at foreslå som en ny amerikansk nationalsang. Ikke alle vil, som jeg, foretrække L'Archibudellis facon, men vil hælde til 60'ernes og 70'ernes mere strømlinet internationaliserede strygerklang.