Beethovens skæbnesymfoni, nr. 5 mangler de skjulte dæmoner til at tvinge denne krypto-eksistentielle musik til at rejse sig i angst, trods og triumf. Men både symfonien og Brahms-koncerten er hos Rattle smukt og uhyre omsorgsfuldt sat på plads. I endnu højere grad end sin temperamentsfulde solist er han en af disse musikere, der aldrig sætter sine egne ønsker over værkets krav.