I tirsdags var der tyvstart, da Chic Corea åbnede festivalen på klem med den såkaldte 'Official festival pre-event'.
Men lovformeligt åbnet blev begivenheden først fredag eftermiddag.
Og naturligvis havde Snushanen, hvis erklærede mål er at være der, hvor det sker, og hvor man måske mindst venter det, fundet vej til skulpturgaden og salen i det smukke Statens Museum for Kunst. Visuelt et overdådigt rum med floder af lys og kig til bølgende træer gennem glas. Men akustisk uregerligt.
Tilbage til udgangspunktet
Lydene fra instrumenterne blev vanen tro kastet fra væg til loft, da navnkundige Lennart Ginman med sin stoiske kontrabas var nestor og samlende faktor i den til lejligheden kuraterede kvartet med tre unge talenter.
Gruppen med navn efter Ginman-kompositionen 'Shape of Jazz' (en hilsen til Ornette Colemans banebrydende plade 'The Shape of Jazz to Come' fra 1959) skar ind til benet i jazzens krop.
Musikredaktør: Jazzfestival peger på markante skred i musikkenFarvel til alt det elektroniske isenkram og de drøjt slæbende grooves, som har præget Ginmans musik i årevis. Goddag til et helt akustisk og klassisk udgangspunkt med besætning som Coleman (sax, trompet, bas, trommer) på grænsen mellem fast struktur og det frie.
Stadig en formel, der virker.
Særlig trompetist og trommeslager
Melodiske temaer, serveret skarpt, enkelt og syngende. Masser af luft til at spille ved at lytte. Og det var en velformuleret og dog noget tilbageholdende Frederick Menzies på tenorsax.
Men noget særligt er den unge, norske trompetist Erik Kimestad Pedersen med personlig kvalitet i sine lyriske og velformede soli.
LÆS ANMELDELSE Poesi og musik gik op i sjælden organisk helhed
Og ikke til at komme uden om: trommeslager Mathias Wolf Andreasen hvis fanden-i-voldske energi og kådhed er en del af hans musikalske motor, som ikke desto mindre bliver trættende, hvis han konstant vil dupere publikum. Han kogte sig selv op med fræk fremdrift og tungen hængende ud af den åbne flab. Man manglede bare et æble at stoppe i munden på ham, så var han klar til servering.
Musik ud af alle åbninger
Hvis Ginman åbnede festivalens døre, så røg hængslerne helt af hønsehuset ved musikerkollektivet ILK's lille, ekstravagante åbningskoncert i solen uden for det slidte lagerrum i Slagtehusgade 5e, der udgør det hippe spillested, komplet med gadekøkken og salg af biksemad direkte fra en stor paella-pande.
En halv times fri og spændende improvisation, som saxofonist Anders Banke i sin indledning kaldte for en 'åbnings-ceremoni-happening-frugtsalat'.
Og der var en lystig gokken og en larm og en fjærten, da hele fire saxofonister, to guitarister, to trommeslagere og en el-bas slap gækken løs. Og altsaxofonist Laura Toxværd tog lederrollen undervejs med grafisk notation på små papkort, holdt frem for musikerne og publikum: prikker, stregkoder, piano og forte, der formede musikken.
Hvorfor var det spændende? Jo, der var en lydhørhed med rum for den mindste lyds kunstneriske betydning. En generøsitet af plads.
LÆS ANMELDELSE
Guru lod floderne flyde sammen til det sublimeEn lille pige kom stavrende forbi orkestret og legede ved et lavt bord ved at klaske sine små hænder i kaklerne, mens hun pludrede sit uforståelige babysprog. Netop da var Sture Ericson i færd med tungesmækkende og smækkyssende lyde på sin saxofon. Også det var særegen musik.
Med denne session var det, som kom der musik ud af alle åbninger, og mælkebøtter pressede sig vej op igennem asfalten.
Så lad da byen blomstre af jazz.
fortsæt med at læse
