Der er noget sympatisk ved komponisten Jesper Koch, som trods sin relativt unge alder – han er født i 1967 – skriver dybt traditionsbunden musik for stort, gammeldags symfoniorkester.
Musik, der i sit udtryk insisterer på at fastholde barndommen, og som kan falde dagdrømmende i søvn i solen i et læhjørne på græsplænen. Hvis den da ikke falder på hovedet ned i et kaninhul, hvor lytteren som en tummelumsk Alice i Eventyrland oplever mærkværdige ting. En forsvarlig sjat talent Hvor mange yngre danske komponister ville i det hele taget overveje at skrive en gammeldags, firesatset symfoni i traditionen fra Beethoven?




























