0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik Chris Cornell var bedst på de gamle numre

I Soundgarden var Chris Cornell med til at skabe grunge. Som solist har han stadig størst gennemslagskraft hos publikum, når kæmpestemme synger gamle numre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Chris Cornells vokal er hans store styrke. Til gengæld lyder han også som en, der ikke helt ved, hvilke musikalske stier han vil vandre ad. Foto: Thomas Borberg

Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Midt i koncerten bryder Chris Cornell tonen. Han sender sit hårdt og tungt spillende band ud af scenen, ekviperer sig med akustisk guitar og giver sig til at fortolke en håndfuld numre på ægte singer/songwriter-vis.

Chris Cornell som folkesanger? Det er ikke lige det, den 43-årige fyr fra Seattle har været kendt for, siden han og hans daværende band Soundgarden i begyndelsen af 1990’erne begyndte at slå igennem hos et større publikum.

I Soundgardens musik var der tydelig forbindelse til 1970’ernes banebrydende tungrocknavne Black Sabbath og Led Zeppelin.

Det er som viderefører af Led Zeppelins bluessmittede guitarrock, Chris Cornell er kendt. Hans stemme er lige så markant som den, Robert Plant fra forbilledet er udrustet med. I det dybere leje er Cornells oven i købet mere stærk og levende i de enkelte toner, mens Plant omvendt har en umiskendelig ekshibitionistisk klang i den høje ende af skalaen.

På vej et andet sted hen
Cornells rødder i heavy fra dengang, genren stadig var ny og sulten efter at udforske mulighederne, er tydelige i mange numre i det udsolgte Store Vega, når han spiller sammen med sit band.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere