Giver en hel aften med klavermusik af Sergei Prokofjev overhovedet mening? Kan man bevare begejstringen, nygerrigheden og ikke mindst koncentrationen over for de 20-25.000 toner, der flyver gennem luften som konstant geværild? Spørgsmålene gælder både musiker og publikum, og de blev ikke endegyldigt besvaret med Yaleprofessoren Boris Bermans besøg fredag.
Prokofjevs musik er ren Wild West, hvor pianisten plaffer tangenterne ned skævt og akavet som et shoot-out på glødende kul, og der er vel grænser for, hvor meget af den slags, man kan kapere.




























