0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik Country-stjerne spillede saftigt og sejt i Vega

Den seje countryrocks store kvindeskikkelse Lucinda Williams tændte for alle lamper i sin første koncert på dansk jord.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et gennemgående tema i alle Lucinda Wiliams' sange er, at de knirker, klager, sukker og stønner efter mere. Som i sangen med det mest ufatteligt flabet placerede komma. »You didn't even make me, come on!«. Foto: Jonathan Bjerg Møller

Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Musikalsk fik Lucinda Williams’ første koncert i Danmark en lidt forsigtig start. Som om hun lige skulle teste, om landjorden øst for Mississippi nu også kunne bære.

Men så snart hun mærkede varmen fra et publikum, der har ventet længe på at møde en af Amerikas bedste sangskrivere og mest karismatiske vokalister, lagde hun sig i selen og trak bandet af sted, så gnisterne sprang lystigt.

Paradokset i hjertet af hendes sangskrivning blev fra første nummer kørt i stilling. I ’Rescue’ fra det nye album ’West’ opremser Hun alle de ting, Han ikke kan: Han kan ikke redde hende, beskytte hende, forandre hende, bære hende eller reparere hende. Men han kan binde hende et flot bånd i hendes hår og vise hende, at han bryder sig om hende. Ikke alverden, men heller ikke så lidt.

Men man fornemmer nu nok på Lucinda Williams’ sange og historik, at det nok mindst lige så ofte er hende, der hurtigt bliver rastløs som en kodriver og får nok af det hele. Som det må være, når den længsel, man nærer sig ved, dybest set er uopfyldelig. Nogle mennesker bliver, heldigvis for os andre, aldrig klogere!

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere