Søndag var han nærmest slap i sin gennemspilning af Beethovens anden symfoni, som havde stået sig ved et friskere tempo og en dristigere fremhævning af de forrevne kontraster i scherzoen, mere organisk melodiføringsmulighed for celloerne i finalen og mindre synlige sammenrimpninger i første sats. Mozarts klaverkoncert nr. 18 i B-dur hører vi ikke tilnærmelsesvis så tit som nr. 21 med tilnavnet 'Elvira Madigan'. Koncerten er ellers en spændende skabning med dristige træk, men orkestret - lidt tykt besat på strygersiden - lød diset som en dag på Øresund, og Elisabeth Westenholz ved klaveret holdt sig til det kultiveret uklanderbare. Heldigt derfor at aftenen indledtes med det klangligt visionære værk 'Intégrales' af den fransk-amerikanske banebryder Edgard Varèse, der døde i 1965. Skrevet i midten af 1920'erne er dette stykke lydkunst for blæsere og slagtøj et eksempel på avantgardemusik af i forgårs, der i lighed med de bedste stumfilm stadig betager ved sin vilje til at udtrykke sig på præmisser, som i datiden var uhørte, og som for Varèses vedkommende førte frem til elektronmusikken.