Forsangeren i Friendly Fires kommer ind på scenen mellem de fem andre musikere som en ildkugle af energi. Inden Ed MacFarlane griber mikrofonen, har han hænderne dansende over hovedet og hulahop-roterende hofter.
Få øjeblikke tidligere var det en triviel mandag aften, men forført af de dansende spasmer i hele MacFarlanes krop føles det pludselig som en adrenalinpumpende lørdag nat. En af den slags koncerter Publikum overgiver sig og kaster i løbet af den næste intense times tid glowsticks, balloner og hujende jubelbrøl op i luften. Rygterne om Friendly Fires’ koncertmagi var løbet i forvejen, men allerede efter få sekunder står det klart, at det her er en af den slags koncertoplevelser, man ville have ærgret sig over at gå glip af.






























