Årsagen til beskæringen var, at Amager Bio mandag dannede rammen om Chicago-pladeselskabet Thrill Jockeys ti-års fødselsdag. Og det var først efter en hel aftens optrædender af varierende kvalitet ved bl.a. Bobby Conn og The Sea & Cake, at Tortoise diskret trådte på scenen i den gamle biograf. Det kunne godt mærkes på den gennemmusikalske sekstet, der uden at blinke rokerer rundt mellem to trommesæt, guitar, bas, xylofon, vibrafon, plastickeyboards og trommemaskine: Til at begynde med tog de selv lidt let på affæren, hvilket gik ud over det skarpe hvide swing, der for alvor distancerer deres udstrakte postrock-forløb fra den blærerøvstomme fusionsjazz. Men efterhånden som John McIntyre & co. begyndte at variere ekvilibrismen med skødesløs hamren i tangenterne og dykkede længere ned i materialet fra de klassiske albums 'Millions Now Living Will Never Die', 'TNT' og den seneste 'Standards', begyndte skidtet at tage form. Fra store udflugter ind i drabelige, højdynamiske temaer og til stramme, tyste, minimalistiske øvelser nåede Tortoise akkurat at gøre os det klart, at de er et uovertruffent outfit, når det gælder kunsten at skiftevis udfordre og lokke sit publikum med deres støjende, groovy, forventningsladede abstraktmusik. Højdepunktet kom, ligesom til gruppens forrige og rent ud fantastiske koncert på Loppen, med den fantastiske 'Seneca': fra en begyndelse i guitarfeedback, der alluderer til Hendrix' udgave af 'The Star Spangled Banner' morfer nummeret over i et kropsligt multiplan-breakbeat af firkantede funktrommer, rugende keyboardtematik og synkoperede og nøgne guitarhop - for at slutte af med, at musikerne én for én dropper instrumenterne og overgår til håndklap. En fantastisk humanistisk gestus, understreget af trommeslager m.m. Johnny Herndons efterfølgende anti-Bush-kommentar: »Clap for your right to peace on the planet!«. Amager Bios lidet intime rum og koncertens varighed gjorde, at vi aldrig fik en oplevelse som på Loppen for halvandet år siden. Men Tortoise er så dragende og originalt et band, at selv det mindste indblik i deres lydunivers er et løfte om lykke.