Han myrdede sin kone og hendes elsker i jalousi. Bagefter smed han ligene foran sin borg, og det kunne han tillade sig.
For Carlo Gesualdo var ikke kun komponist, men også adelsmand, og omkring år 1600 i Italien kunne man ikke retsforfølges for den slags, når man var af fornem byrd.
Den blodige historie har blandt andet affødt flere operaer om hans liv, og den ene er såmænd skrevet af Bo Holten, der i disse dage dirigerer Gesualdos påskeresponsorier flere steder i København.
Flår i tilhøreren
Gesualdos ’Tenebrae-responsorier’, som Holten dirigerede langfredagsudvalget af torsdag aften i Holmens Kirke, er i grunden tilbageskuende i deres rene, vokale renæssanceflerstemmighed, sådan som den blev foldet ud af 9 sangere fra ensemblet Musica Ficta.
Barokken var ved at slå igennem som den nye stil, da Gesualdo et par år inden sin død i 1613 tonesatte disse bibelparafraser til påskedagene, og de er ren vokalpolyfoni.
Til gengæld er udtrykket præget af voldsomme, uventede og patosfyldte effekter, som flår i tilhøreren.
Slank intens barok brændte igennem med massere af energiJesu lidelse og sidste timer på Jorden skildres med vilde, ureglementerede harmoniskift og virkninger, der lader smerten og fortvivlelsen forplante sig fra tekst til toner.
Forhænget blev flået i templet, og Jesus åndede ud, mens sangerne arbejdede koncentreret på at synge de vanskelige a cappella-satser udelukkende med ører og stemmebånd som redningsplanke.
Ni stemmer
Holten dirigerede med passion og med den stilfølelse, hans indsigtsfulde præsentation af musikken bekræftede, at han besidder. For ham er Gesualdos påskemusik, skrevet efter gammeldags tekstmalende madrigalprincipper, virkelig hjerteblod, mærkede man.
Til gengæld var de ni stemmer af alt for forskellig klanglig og kvalitetsmæssig observans til at få musikken til at stå rent og egalt.
Klaverløvinde viste russisk saft med sine murerarbejderhænderDet føles lidt tarveligt at komme med den kritik, for først og fremmest var det prisværdigt, at Musica Ficta tog udfordringen op og supplerede påskens utallige Johannespassion’er med Gesualdos på en gang bodfærdige og heftige kunst, men resultatet virkede ofte ikke rigtig helstøbt.
En passionsmotet af Gesualdo til indledning på hver af aftenens tre gange tre langfredagsresponsorier gav koncerten en smuk opbygning, og har du, kære læser, fået blod på tanden og vil dyrke dobbeltmorderens drastiske påskepolyfoni, er der flere muligheder.
Blæret vellyd
Musica Ficta fortsætter deres italienske Gesualdo-turné d. 30/3 i Reformert Kirke, d. 31/3 i Glyptoteket og d.1/4 i LiteraturHaus på Nørrebro.
Og på en nyudgivet cd synger det engelske vokalensemble, der simpelthen kalder sig Tenebrae, et andet udvalg af Gesualdos påskeresponsorier.
Her får man renhed og ekspressivitet svøbt i en generøs, men ikke svømmende kirkeefterklang.
Sangerne under dirigent Nigel Short er lidt flere end 9 – faktisk 16 i alt – og de opnår på én og samme gang kraft og kontrol i udtrykket.
LÆS OGSÅ Sprøde blæsere uddelte kindheste par excellence
Balance og egalitet er det trygge underlag, der tillader lytteren uforstyrret at opleve musikkens raffinementer, som de har rod i Gesualdos vilde ungdomsmadrigaler.
Dette er blæret vellyd fra en flok sangere, der måske ikke går til ekstremer, men til gengæld så også lige ondulerer Gesualdos ’Miserere’ fra 1611 og, til afslutning, en omgang lamentationer af den jævnaldrende spanier Tomás Luis de Victoria som en perfekt skønhedssøgende kontrast til Gesualdos passionerede påskepatos.
fortsæt med at læse
