Koncertanmeldelse fra Stengade: Lucy Dacus bød på rå intimitet med nerve og flossede kanter

Lucy Dacus sang om at være misbrugsafhængig af et andet menneske og om at flygte ud af en kvælende  lilleby. Og hun sang om det store drama i det små, så alle i salen kunne mærke og genkende det. Louise Herrche Serup/POLFOTO
Lucy Dacus sang om at være misbrugsafhængig af et andet menneske og om at flygte ud af en kvælende lilleby. Og hun sang om det store drama i det små, så alle i salen kunne mærke og genkende det. Louise Herrche Serup/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det er små spillesteder som Stengade, der giver rockmusikken en levende puls, når man lægger øret til jorden. Eller i det her tilfælde: til Nørrebros asfalt.

Vi går til koncerter som aldrig før og bliver overvældet af den ene gigantiske arena-produktion efter den anden. Shows bundet sammen af computerkabler og brølende scenografi. På Stengade er der ingen blinkende bagskærme eller store armbevægelser. Og heller ingen distance.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her