Det er små spillesteder som Stengade, der giver rockmusikken en levende puls, når man lægger øret til jorden. Eller i det her tilfælde: til Nørrebros asfalt.
Vi går til koncerter som aldrig før og bliver overvældet af den ene gigantiske arena-produktion efter den anden. Shows bundet sammen af computerkabler og brølende scenografi. På Stengade er der ingen blinkende bagskærme eller store armbevægelser. Og heller ingen distance.




























