I første omgang kan hittegods fra Roskilde Festival afhentes i festivals mødelokale, lyder det fra politiet.

Politiet får overdraget tabte ejendele fra Roskilde Festival

Har du glemt noget på Roskilde, du gerne vil have igen, kan du lede i mødelokalet på Havesteensvej 11 i Roskilde. Foto: Axel Emil Hammerbo
Har du glemt noget på Roskilde, du gerne vil have igen, kan du lede i mødelokalet på Havesteensvej 11 i Roskilde. Foto: Axel Emil Hammerbo
Lyt til artiklen

Hvert år mister mange festivalgæster deres ejendele på Roskilde Festival.

Har man mistet genstande på årets festival, kan de frem til tirsdag afhentes i Roskilde Festivals mødelokaler.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Mødelokalerne ligger i kælderen på Havesteensvej 11 i Roskilde, og der er åbent mandag og tirsdag fra klokken 10.00 til 18.00.

På onsdag vil Midt- og Vestsjællands Politi få overdraget hittegods, der endnu ikke er afhentet.

Tabte genstande vil løbende blive lagt op på politikredsens hjemmeside.

For at få udleveret ejendele skal man henvende sig til politiet.

»Vi opfordrer til, at du har tålmodighed, da vi får store mængder hittegods ind fra festivalen. Derfor kan du forvente længere svartid, når du henvender dig«, lyder det i meddelelsen.

Finder man ting, der ikke tilhører en selv, har man pligt til at indlevere det som hittegods, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Roskilde Festival har varet en uge og sluttede i lørdags.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her