Drivvåde og mudrede festivalgæster havde torsdag aften travlt med at komme væk fra Roskilde.
Det gav stor trængsel og alarm på Roskilde Banegård, da det sidste tog mod København afgik kort før klokken to. Mange kom med, men der var ikke plads til alle, og derfor blev godt 300 fuldstændig gennemblødte mennesker holdt tilbage af politiet og efterladt, da toget kørte mod København.




























