»So you want less of me?«.
Matt Berninger smiler om ikke i det rødblonde skæg så i hvert fald i de blå øjne.
Forsangeren fra The National er sådan set med på, at det ikke er mindre af ham, der gør det amerikanske bands femte album med den meningsløse, men dog besnærende titel ’High Violet’ interessant.
Men når man ligefrem fortæller ham, at man synes, det klæder musikken at have en mere tilbagetrukket forsangerstemme, må han naturligvis lige med et smil komme med en selvironisk bemærkning.
Vil ikke være større
Efter at være brudt igennem med ’Alligator’ i 2005 og have nået et endnu større publikum med ’Boxer’ to år senere kunne The National have skruet op for popmelodierne og de radiovenlige stemninger på det aktuelle album.
LÆS ANMELDELSE Stilfuld melankoli fra The National
Men for det første – det fremgår af talrige interview i amerikanske medier – har bandet ikke noget ønske om at blive publikumsmæssigt større i en fart. Det er vigtigt for de fem musikere hele tiden selv at kunne følge med.
For det andet, og måske vigtigste, er The National ikke et band, der stræber efter at spille stadionkoncerter.
Betydelig fremgang
»Der er noget vigtigt i det, at pladerne meget langsomt vokser«, sagde guitarist Aaron Dessner til magasinet Billboard tidligere i år.
Af artiklen i Billboard fremgår, at bandets pladeselskab, 4AD, gerne ser, at The National sælger betydeligt bedre end tidligere, hvor eksempelvis ’Boxer’ ikke rundede den halve million eksemplarer på verdensplan.
Sagen er bare, at scenen har ændret sig. Et band som The National tjener ikke sine penge på pladesalg, men på koncerter, siger sanger Matt Berninger.
Og det er faktisk ikke noget, der generer gruppen. For den har opfattet sammenspillet som en drivkraft, siden den blev dannet i Brooklyn, New York, i 1999.
Fast arbejde
Indtil for få år siden havde medlemmerne af The National fast arbejde og – eller – studier, siger guitaristen Aaron Dessner:
»Jeg er 33 år, Matt er 39. Vi flyttede alle sammen fra Ohio til New York for at arbejde og læse i 1990’erne. Jeg flyttede til New York for at gå på Columbia University. Matt er grafisk designer. Han flyttede til New York for at arbejde som sådan«.
Matt Berninger: »Det gjorde jeg, længe inden vi grundlagde bandet«.
Aaron Dessner: »Ja, men inden da kom vi stort set fra samme middelklassebaggrund i Ohio. Min bror og jeg er tvillinger, og Scott og Bryan i bandet er tvillinger. Min bror og jeg tog fra Ohio til Østkysten sammen. Han er uddannet inden for klassisk musik. Jeg er mere selvlært«.
Underskudsturné på gulvet
For nogle år siden droppede medlemmerne af The National deres faste job og begyndte at satse på musikken i stedet. I begyndelsen føltes det lidt for vovet, siger Matt Berninger. Der var perioder, hvor The Nationals turneer i Europa indebar, at de overnattede på fem nøgne madrasser i et rum, siger Aaron Dessner:
»Dengang kæmpede vi hårdt. Alle havde vi job ved siden af, og når vi var på turné, sov vi på folks gulve. Vi spildte en masse penge dengang, hvor vi tog på turné uden at ane, hvad vi egentlig gjorde. Siden er der sket store forandringer. Vi er gået fra at spille på Christiania til Vega ...«.
Matt Berninger: »Som faktisk var et stort sted for os dengang«
Aaron Dessner: »Ja. Og vi har altid haft et godt forhold til Danmark. Efterfølgende har vi spillet i Amager Bio, Tivoli og på Roskilde Festival«.
Den danske forbindelse
Aaron Dessner og Matt Berninger er de eneste fra The National på promotiontur i København og andre europæiske byer. For Aaron Dessner betyder Danmark noget særligt. Hans kæreste er dansk og læser til sygeplejerske i New York, hvor de bor sammen. Mens han og Berninger er i København, skal de ud at spise med Dessners svigerfamilie.
Den danske forbindelse betyder ikke, at de to komponerende medlemmer af The National bor privat, når de er i Danmark. Engang sov de interimistisk på madrasser tilfældige steder. Nu overnatter de på intet mindre end D’Angleterre, selv om de samtidig som band er uhyre agtpågivende over for, hvilke former for reklametiltag de vælger.
Man kan få The National som ringetone eller købe bandets nye album på vinyl i en newyorkerbutik, hvor man samtidig har chancen for at få en koncertbillet med i indercoveret. Man har også kunnet downloade gruppens sange.
Men mainstreambutikker tilbydes ikke specielle reklametiltag fra The National – for bandet gælder det om at holde fast i det publikum, som allerede holder af musikken, og måske forøge mængden en smule mere. Strategien er bevidst og egentlig også i fin overensstemmelse med musikken, der stadig, fem album inde i karrieren, er år undervejs.
Lidt tilfældige tekster
Det er Matt Berninger, som skriver teksterne til The Nationals musik. Efter at gruppens vigtigste komponist, Aaron Dessner, og resten af bandet har sendt ham optagelser med musik.
Matt Berninger påstår, at teksterne kommer besværligt til ham. Og at det tager ham lang tid at transformere gennemskuelige holdninger til poetiske linjer. »Carried to Ohio in a swarm of bees« er bare en af de nye linjer. Der – ligesom albumtitlen ’High Violet’ – lyder godt, selv om man ikke rigtig ved hvorfor.
Det er sådan, poesi kan være. Teksterne til de tidligere album med The National blev skrevet undervejs. Denne gang, i forbindelse med ’High Violet’, har Matt Berninger holdt sig tilbage og ladet musikken forme et sprog, inden han kom med sine tekster. Alligevel er der tydelige fællestræk mellem sangskrivningsprocessen før og nu, siger Aaron Dessner:
Lidt grimmere
»Vi har et studie i min garage i Brooklyn. Det er lille, men det fungerer godt, og hele pladen er lavet der. Musikerne kunne komme og gå, som de ville. Det tager os altid mange måneder at lave sangene færdig. Vi laver om og om, men i sidste ende er noget på pladen faktisk de oprindelige demoversioner«.
»Det gælder for eksempel ’Terrible Love’, som vi blot har arrangeret større senere«.
Matt Berninger: »Med dette album har jeg forsøgt at fokusere mere på melodierne end på teksterne. Og vi har tænkt mere end tidligere over musikkens struktur og kompleksitet. Der er mange lag af vokaler i musikken, og med vilje er nogle af guitarlydene mere grove ...«.
Aaron Dessner: »De er mere eksperimenterende og eventyrlystne end før. ’Boxer’ var et meget elegant album. Det nye er lidt mere uskarpt. Vi ønskede ikke, at ’High Violet’ skulle være endnu en ’Boxer’. Den skulle være lidt grimmere«.
Fake Empire i Obama-valgkamp
Op til Barack Obamas valgsejr forrige år kunne man blandt andet høre musikken til The Nationals sang ’Fake Empire’ som et led i Obamas valgkamp. Musikerne i The National lytter til meget forskellig musik, men var enige om, at kunne Obamas valgstab bruge deres musik, så var det i orden.
Matt Berninger: »Nogle folk i Obamas administration var fans, og mens han arbejdede på sin kampagne og på en promotionfilm, ringede de til os og fik lov til at bruge sangen. Gratis. Den melodi blev ret tidligt en del af hans budskab«.
»Vi solgte også T-shirts med ham på, men jeg tror nu ikke, det var så mange penge, vi hjalp med i sidste ende. Det føltes bare rigtigt at gøre noget«.
Aaron Dessner: »Men husk, at det ikke var teksten til ’Fake Empire’, de brugte. Det var kun musikken. Teksten er ikke særlig nationalistisk, og den havde de næppe kunnet bruge«.
fortsæt med at læse
