Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Hver morgen er der selvkritik i Camp Selvkritik, der er en del af Roskilde Festival Højskoles område på festivalen, hvor det gode naboskab er sat i højsædet.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Hver morgen er der selvkritik i Camp Selvkritik, der er en del af Roskilde Festival Højskoles område på festivalen, hvor det gode naboskab er sat i højsædet.

Roskilde Festival

Selvkritik skylles ned med en bitter på Roskilde: »Jeg kom til at kysse med en fyr ... «

I Camp Selvkritik som er en del af Roskilde Festival Højskoles lejrområde er der daglig fælles selvkritik. Højskolekulturen er rykket på Roskilde Festival.

Roskilde Festival

Egentlig fungerer morgentilgivelsen bedst meget tidligt på dagen, hvor folk er hudløse, sultne og ofte angrende.  Altså sådan omkring kl. 7 på en almindelig hverdag. I festivaltid svarer det vel nogenlunde til kl. 10. Her sidder nattens ugerninger stadig fast i nerverne og er ikke nået at blive sløvede af ny sprut eller nye indtryk.

Nu er klokken dog 12.45, men alligevel er omkring 40 mennesker mødt op til selvkritik, tilgivelse og en jagtbitter.

Camp Selvkritik er en del af et hjørne på Roskilde Festival, hvor dåserne fra makrel i tomat ligger lidt mindre tæt, der lugter lidt mindre af stald, og der er roligt. I hvert fald hvis vi forholder os til ro på samme måde, som vi forholder os til tid.

Der er festivalro.

Hvad var det nu han hed?

Andreas - vi holder os lige til fornavne i det her farvand, hvor vores roder rundt i hinandens indre - tager ordet:

»Du rejser dig op, siger den selvkritik, du nu måtte have, får eventuelt en lille shamebesked med på vejen, du drikker din bitter, og så er alting faktisk godt«, siger han.

»Og du ville gerne begynde«, siger han og peger på en ung kvinde.

»Hej, jeg hedder Pernille«, siger hun.

»Hej Pernille. Vi er mange, der er glade for at se dig«, siger alle i kor.

En bitter er et fast element i morgenselvkritikken.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

En bitter er et fast element i morgenselvkritikken.

Pernille fortæller, at hun var til fest i går - en flødefest - og at hun kom til at kysse med en fyr. Hun kunne bare ikke huske, hvad han hed, og blev ved med at sige det forkerte. Så hun måtte bede sin veninde Eva om at skrive en besked, hun kunne støtte sig til. De endte med at dele iglotelt, så det er ikke en ulykkelig historie.

Der bliver klappet, Pernille drikker sin dram og er renset for nattens synder.

En dårlig ædruvagt

»Hej, jeg er Signe«.

»Hej Signe. Vi er mange, der er glade for at se dig«, siger alle i kor.

»Jeg har været en dårlig ædruvagt«, siger hun. Flere af hendes lejrkammerater fik lov til at blive lige lovligt fulde i går.

»Der er i hvert fald nogen, der har sovet godt«.

Der bliver applauderet, eller her hedder det faktisk en skamplaus, og er også en ting man kan bede om, hvis man kommer til at dumme sig i løbet af dagen.

Signe drikker.

Det lyder måske som det rene gak og løjer, men der er faktisk lidt alvor i det. Camp Selvkritik er en del af det 3.000 personer-store område Settle'n Share, der er skabt af Roskilde Festival Højskole. En faktisk højskole, der kommer til at huse 120 elver fra 2019, og som bruger Settle'n Share som eksperimentarium, siger Sofie Buch Hoyer.

Hun har været med til at formulere nogle af ideerne til den nye højskole, hvor man kan tage kurser i journalistik, græsrodsarbejde og frivillighed, blandt andet. Og så har hun, det må vi hellere for en god ordens skyld gøre opmærksom på, været journalistpraktikant på Politiken, hvor hun stadig skriver i ny og næ som freelancer.

Alle i Settle'n Share skal arrangere aktiviteter for hinanden. Der er morgensamling og sang og forhåbentlig generel respekt for hinanden, siger Buch Hoyer, hvis selvkritik i øvrigt var, at hun prøvede snus for første gang i går, og at det var mere krast end forventet.

»Det er Grundtvigs tanker om at leve for at lære tilsat rockfestivalens power«, hvisker hun mens den næste rejser sig op.

Her kunne reportagen for så vidt godt slutte. Du ved, hvad det handler om, at Roskilde Festival Højskole eksisterer, og at der findes et område af festivalen, der sætter det gode naboskab, dannelsen og den menneskelige udvikling i højsædet.

Men det ville næsten være synd ikke at sovse rundt i alles bekendelser.

Her er de:

Glemte Mikkels snor

»Jeg hedder Oskar«. En mørkhåret fyr med solbriller rejser sig fra campingstolen.

»Jeg har opbygget en lille liste. Hvis jeg bliver ved i det her tempo, har jeg taget for mange underbukser med. Faktisk har jeg ikke skiftet endnu«, siger han.

»Ej, og du har endda bollet«, siger Pernille fra tidligere.

»Det samme problem har jeg med tandbørsten«, siger Oskar:

»Men jeg har tyggegummier med. Mikkel skal være i snor, når han bliver fuld. Jeg lagde snoren i går og gik ud fra at Mikkel var et ansvarligt voksent menneske. Jeg fulgte ham ikke hjem. Og så sprang jeg over i køen til pizza«, siger han.

»Arjj«, lyder det fra de forsamlede.

Den med pizzaen var lige det groveste.

»Og så ødelagde jeg også Evas bæltetaske«, runder Oskar sin dummeliste af.

Efter endt selvkritik kan man gå ud i dagen med lettet sind. Eller det er i hvert fald ideen.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Efter endt selvkritik kan man gå ud i dagen med lettet sind. Eller det er i hvert fald ideen.

Næste er også en ung mand, høj og bredskuldret.

»Jeg hedder Magnus...«, siger han og lader noget åbenbart saftig selvkritik hænge i kunstpausen.

Han begynder med en udpustning.

»Jeg har en ven, hvis lillesøster er på Roskilde...«.

Spredte grin. Magnus gør opmærksom på, at det nok er tanken, han skal passe lidt på hende.

»Jeg gør mig nogle beskidte tanker, så meget kan jeg godt sige. Måske jeg kommer tilbage i morgen«.

Sådan fortsætter det i den mere eller mindre tunge afdeling.

En har kaldt en kvinde for en »koluder«, og »den var måske lidt grov«. Ellen skammer sig over kun at have drukket fire genstande hele festivalen. Og så er det for resten hendes fødselsdag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun får en dobbelt dosis jagtbitter.

Lasse gik for tidligt i seng og lover ikke at gøre det igen. Daniella undskylder over for sin solskoldede næse. Niels er kommet til at råbe tigermis to gange til en blind person, der gik ind foran hans ølbowling. Anna var kommet til at dejse om i campen, som egentlig skulle holdes pæn. Hun brækkede sig. Det samme var Gini kommet til, bare på toilettet.

»Men jeg var måske ikke så god til at ramme. Jeg har ondt af de andre, der skal bruge toilettet«, siger hun.

Hvor fandt vi Mikkel?

»Jeg hedder Simon«, siger den næste.

»Hej Simon. Vi er mange, der er glade for at se dig«, siger alle i kor.

»Ja, jeg har også en Mikkel«, siger han.

»Jeg var Mikkel-ansvarlig, men jeg gad ikke, så jeg gav snoren til Mikkel selv«, siger han.

En anden, det er Eva med den ødelagte bæltetaske, blander sig.

»Og hvor fandt vi Mikkel?«

»I snor hos en tilfældig pige«.

Skål. Skamplaus.

Nanna var bukket under og var taget hjem med sin mor og sovet. Hun fik overdådig morgenmad. Og et bad.

»Og jeg pralede med det i lejeren bagefter«, siger hun.

Der er en del, der har snydt i ølbowling. Eva var ovre i G-området.

»Et lidt yngre segment, hvor jeg opførte mig som en 15-årig, ikke fik noget at spise, og klokken halv fem i morges så nogen rippe et telt for alkohol uden at gøre noget ved det. Jeg kunne bare ikke overskue det, fordi jeg var helt alene og havde tom dunk«, forklarer hun.

Hun bliver tilgivet.

Bedre held næste år

Clara havde reflekteret over, hvorfor hun ikke fik brugt sine intimservietter. Reflektionen foregik på toilettet.

»Hej, det er så mig, der hedder Mikkel«, siger den næste.

En ung teologistuderende, der tidligere har vendt ideen om at bringe skamplausen ind i folkekirken.

»Generelt vil jeg gerne kritisere min egen ansvarlighed. Jeg har en idé om at alkohol er bedst, hvis jeg drikker det hele. Undskyld for de sidste par dage«.

En anden topper historien med at være kravlet op på Orange Scene i nat, hvor hun smed bukserne. Hendes ven blev snuppet af en vagt. Hun løb.

Sofus har besluttet sig for at sove på jorden. Det går rigtig dårligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Bedre held næste år«, siger han selv og drikker.

Så er det Politikens tur.

»Hej, jeg hedder Emil, og jeg kommer fra Politiken«.

»Hej Emil. Vi er mange, der er glade for at se dig«, siger alle i kor.

»Jeg ville bare sige, at jeg skriver det hele ned«.

Note: I en tidligere version af denne artikel fremgik det ikke, at Sofie Buch Hoyer, ud over at være engageret i Roskilde Festival Højskole, også har en tilknytning til Politiken. Det beklager vi.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce