Weyes Blood med det borgerlige navn Natalie Mering har i mine ører med ’Titanic Rising’ lavet årets plade indtil videre. Så forventningerne til koncerten med Weyes Blood var for mit vedkommende store og nervøse. Ville den 31-årige californier fra Santa Monica kunne klare at omsætte sit dirrende smukke og minutiøst iscenesætte værk fra scenens kant?
På det vigtigste parameter var svaret heldigvis bekræftende. Weyes Blood sang med sin fuldtonede, krystalklare stemme, så englene dinglede, og jeg selv var på nippet til at måtte rode rundt nede mellem fødder og ølkrus for at finde både næse og mund, som jeg konstant tabte.
To store kunstnere fra fortiden tårner sig op i baggrunden af ’Titanic Rising’, nemlig Brian Wilson og Karen Carpenter. Sidstnævnte klappede med oppe fra sin sky, mens Wilson snarere ville have sympatiseret med omfanget af Natalie Merings udfordring. For det er bare ikke let at omsætte en helt usædvanlig smuk og følelsesladet studieproduktion til koncertscenens forkastning, uden at nuancerne går tabt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
