Tusindvis af mennesker kommer senere i dag til at samle sig foran Orange Scene på Roskilde Festival, når det officielle musikprogram skydes i gang.
Men de fleste koncertgængere ved nok ikke, at de bliver monitoreret ned til mindste detalje af festivalens sikkerhedsteam, når de samler sig foran scenerne og bevæger sig rundt på festivalpladsen. Det kræver nemlig nøje planlægning at afholde koncerter for et glubsk menneskehav uden at gå på kompromis med sikkerheden.




























