Det er under en måned siden, at Charli XCX udkom med det ekstatiske album ‘Brat’, og det er allerede blevet en kultklassiker. Det er ikke den kommercielle succes, der definerer den succes, det her album har fået, det er den hengivne kollektive reaktion, som løfter ’Brat’ fra en simpel udgivelse til et signifikant kulturelt øjeblik.
Det er let at blive besat af sangene og alt det, de er ladet med: rygterne om rivaler, romantik og sangene om trusser, stoffer og fester.




























