Når klokken slår 10, begynder de første lyssky huleboere med missende øjne at bevæge sig ud af de hede, fugtige telte på Roskilde Festival.
Er du frisk og en morgen står endnu tidligere op, kan du være heldig at se walk of shame-paraden, hvor udkørte festivalgæster vender hjem til campen, iført outfittet fra i går, efter at have tilbragt natten i et fremmed telt.
Over en Red Bull og dagens første dåse tun bliver nattens slørede eskapader vendt i festivalstolene under allerede medtagede og sløje pavilloner.
For musik, øl og åbenhed er kerneingredienser i opskriften på både knald og kærlighed på Roskilde Festival. Her kan du læse fire historier om begge dele fra campingområdet.
Til frit skue på Bunde-øl-gården
I Camp Bunde-gården (hvor der bliver bundet mange bajere) sidder en stor gruppe piger med pink cowboyhatte under en pavillon. Mellem dem er et prægtigt morgenbord dækket op.
Da vi spørger, om de har fundet knald eller kærlighed på festivalen indtil videre, vender alle hurtigt blikket mod Silja. De griner nærmest ustyrligt, indtil hun kryber til korset.
De har holdt høstfest i campen, hvor de bød gæster fra nær og fjern velkommen til et brag af en fest. Silja har skrevet med en fyr, hun har et godt øje til, og han bliver selvfølgelig også inviteret.
»Vi ender så med at kysse lidt, og det fører os ligesom hen til teltet«, fortæller hun med et lille flovt smil.
»Men hun havde bare lige glemt at lukke kabinen!«, supplerer en af veninderne.
Veninden bor i telt med Silja og havde netop trukket sig tilbage i teltet for at få ro, da det unge, kåde par ankom. Hun havde desværre kun lynet myggenettet for sin kabine og havde derfor frit udsyn til hele seancen. Men det opdagede hverken Silja eller hendes scoring.
»Jeg turde ikke sige noget! Jeg turde ikke engang spise min toast, jeg sad med, fordi jeg var bange for, at den knasede for meget«, ler veninden.
Brandpigen
I Dream City ligger nogle af Roskilde Festivals mest dedikerede campister. Hver aften fyrer de op for deres gigantiske anlæg og fester hårdt natten igennem, som var der ingen dag i morgen.
Patrick har altid været en del af Sports Center, som er nabo til den store camp Brandstationen, og under sidste års festival fik Patrick et godt øje til en af nabopigerne.
»Vi mødte hinanden i baren. Jeg kan ikke huske, hvad hun bestilte, men jeg skulle selvfølgelig have en øl«, siger han og smiler stort.
Patrick faldt pladask for hendes charme, gode humør og søde smil. De endte i hendes telt for en enkelt nat, men mere blev det ikke til – før året efter.
»Vi begynder at skrive en del sammen op til festivalen i år. Ikke så meget om, hvad der skulle ske mellem os, men mere, hvad vi hver især skulle lave på festivalen generelt«, fortæller Patrick.
I år har ’brandpigen’, som han kalder hende, allerede sovet i Patricks telt flere gange, og kemien er stadig lige så god, som den var sidste år.
»Vi er faretruende tæt på at være kærester«.
Piraten
I en anden camp sidder Melissa i sin sovepose og sludrer med veninderne Benedikte, Kathrine og Emma. Hun har haft et godt øje til en fyr på festivalen, som hun har skrevet lidt med tidligere.
»Han havde faktisk ghostet mig, og jeg tænkte: ’Det finder jeg mig sgu ikke i!’. Men så skrev han til mig i går og spurgte, om vi skulle ses, og jeg var bare sådan: Yes, sir!«.
Det ender med, at Melissa bliver natten over i hans telt. En fyr råber ude foran teltet, og hun vågner.
»Jeg har aldrig set så store støvler! Hvad fanden er det for en pirat, du har hevet med hjem?!«.
Melissa vidste med det samme, at det var hendes lange, sorte støvler, han talte om. Hun var piraten.
»Men det er altså helt almindelige, seje støvler«, understreger hun.
»Skal vi bounce?«
Signe var til en fest ikke så langt fra det sted, hvor hun selv ligger i telt. Hun er fuld. På en skala fra 1 til 10 vil hun vurdere, at hun ligger på en solid 7,5. Og hun har fået et godt øje til en ’smart’ fyr.
»Det betyder, man er både pæn, har stil, en fed attitude og en god vibe. Altså, det hele spiller«, forklarer hun.
Han har heldigvis også et godt øje til hende, og de begynder at kysse. De to er helt opslugte af hinanden, men pludselig går strømmen, musikken stopper, og dansegulvet går i opløsning.
»Så siger han: »Skal vi bounce?«. Og jeg tænker bare: Ja, det ska vi da! Og så smuttede vi hen i teltet«.
Signe håber, at de skal ses igen – han var jo en smart fyr – men er ikke sikker på, det sker.
»Det kommer an på, om han skriver. Jeg har skrevet en besked til ham, så nu er det hans tur«.
fortsæt med at læse
