Lyt til artiklen
Påstand 1: Der sker ikke en hujende dyt i revyen. Den fornyer sig jo ikke. Uanset hvad revyerne selv måtte mene om den sag. Så hvorfor blive ved med at anmelde revyer, hvis det år efter år er det samme?
Påstand 2: Politikens læsere går ikke til revy, fordi de ganske enkelt synes, genren er idiotisk. Så hvorfor blive ved med at anmelde revyer i avisen sommer efter sommer, hvis ingen alligevel interesserer sig for dem?
Hvad skal vi med revyen? Og hvad vil Politikens læsere med revyanmeldelsen? Det er ærindet her. Er der hold i de to påstande?
I de seneste uger har vi anmeldt fire revyer – med Bornholmerrevyen som den sidste. Hvad de fortæller os om, hvordan revylandet ligger, er ikke helt uinteressant. Det er bedømmelsen af dem sådan set heller ikke, for ingen ligger her i bunden. Har anmelderen fået revykuller – det er en mulighed! Eller også står det måske alligevel ikke så slemt til, som man skulle tro.
Udvalget er ikke tilfældigt. Dels dækker de fire revyer hele landet, dels varierer de i størrelse og gemyt – med Cirkusrevyen som den største og Bornholmerrevyen som den mest sprælske.
ANMELDELSE:
ANMELDELSEBornholmerrevy er mest for bornholmerne
