Først da jeg stod oppe på bjergryggen af Arthur’s Seat og så de lysende menneskekæder brede sig op ad skråningerne – med Edinburghs nattehimmel i baggrunden – faldt det hele på plads. Ellers en håbløs opgave at komme bare i nærheden af et overblik midt i en teaterfestival med ry for at være verdens største.

Her i augusts festivalmåned, hvor der samtidig er bogfestival, politikfestival mm., vokser byen med en million tilrejsende. En megafest og det rene hurlumhejmylder at navigere rundt i. LÆS OGSÅMy Fair Lady fyrede op for rablende nonsens i sproglaboratoriet 2.695 forestillinger er der at vælge imellem – med comedy som den største genre – og så snakker vi kun om The Fringe, et åbent gedemarked for aktører fra hele verden. Ved siden af har vi så den veletablerede Edinburgh International Festival med de højtprofilerede instruktørnavne. Den var i år præget af metaltræthed i udvalget, men havde vovet sig ud på nyt land med ’Speed of Light’. Her bevægede 400 løbere iført lysende dragter sig op og ned ad Edinburghs vartegn Arthur’s Seat. På nært hold lignede de robotter fra en science fiction-film, men længere ude i horisonten tog de sig ud som lysende kæder, der tranceagtigt gled op og ned ad skråningerne. S pellbinding.
Gulliver og cancandansende dværge Da gik det op for mig, at en række af de forestillinger, jeg havde set, netop handlede om mennesker, der tager sig forsvindende små ud i et vidtstrakt mylder af historier, men som kan vokse i forsøget på at gabe over det hele. Et oplagt sted at starte denne leg med proportioner er klassikeren ’Gulliver’s Travels’. Her kunne Swifts forliste helt vokse til en kæmpe silhuet, der drabeligt væltede emsige lilleputter omkuld, eller han kunne blive forført af en hel rad af liderlige, cancandansende dværge. Med en lille dreng i natskjorte, slæbende rundt på sin Gulliver-bog, som fortæller blev det en skrumlende drømmerejse gennem et pele-mele af hø, vand og groteske, halvnøgne kroppe i alle størrelser. Stærke billedsyner indimellem, signeret af den rumænske instruktør Silviu Purcarete, der for ti år siden var stærkt fremme på de europæiske scener, men som her ikke magtede at holde sammen på en større sammenhæng.
Macbeth-Putin og hans sexy lady Styr på tropperne var der til gengæld helt bogstaveligt hos den yngre polske instruktør Grzegorz Jarzyna, der havde lavet ’Macbeth’ om til et actiongame, i stil med skydespillet 'Modern Warfare'.