Man skal vogte sig for at komme i kløerne på baronessen. Vogt dig! I en sky af cigaretrøg og gådefuld aura sidder hun og leger Løvinden og Magisteren. Styrer rundt med den unge digterspire. Sluger ham i små mundfulde. Med hud og hår og længsel. »Man kan ikke komme til Olympen med en barnevogn«, lyder det fra det gamle koryfæ. Unge Thorkild Bjørnvig skal forsage kone og barn, sit job og sit litterære miljø. Kun ved at slutte en pagt med Blixen kan han finde ind til sin sande skrivegejst.
LÆS OGSÅ Borgens spindoktor skal finde mennesket frem i Blixens elsker
Det er nærmest helt fysisk til at mærke inspirationen strømme fra Karen-Lise Mynsters forførerske. Hun oser af karisma – dreven elegance, en rugende mørk glød i blikket, smygende ord, der så pludselig hugger til.
Tydeligvis får hun selv nyt (vampyr)liv gennem sådan et stykke magisterguf. Men er det faktisk hende, der skriver gennem ham, så han bare bliver en af hendes marionetter – ædt op indefra? Det er en fascinerende dans mellem Blixen og Bjørnvig her i de dannede Rungstedlund-gemakker på en baggrund af dunkelt forvrængende spejle.
Det brænder indeni
For sådan en digterhvalp med krøllet hår kan godt slå sig i tøjret – og true med at forlade spillet, for så alligevel at kaste sig over den erotiske luns kød (Sofia Nolsøe), som baronessen frister ham med.
