Linnea bøjer sig frem og skænker rødvin, helt op til kanten.
Hun har langt sort hår og et tappert smil. Jeg drejer rundt på stolen for at sige tak, men væk er hun. Hun styrter ned ad trapperne, siksakker mellem bordene og forsvinder ud bagved. Øjeblikket efter hvirvler tolv hvidklædte mænd og kvinder ind på scenen i den tidligere manege. Den mest langhårede af fyrene stiller sig på den yderste kant af et podie, der skyder ud mellem bordene, og synger om sit lækre hår. »There ain’t no words for the beauty, the splendor, the wonder of my hair, hair, hair ...«. I højt tempo synger og danser truppen sig gennem en kompakt udgave af den gamle rockmusical ’Hair’. Pludselig hopper en af de kvindelige artister op og griber fat i en lysekrone. Hun giver sig til at svinge frem og tilbage.
