Hvem er der at holde sig til andre end én selv, når man befinder sig ude på kanten, og når verden med sine kendte grænser, magtforhold og menneskelige værdier skrider under én?
Tankevækkende nok er det hele tre soloer, der topper som årets største stund i teatret. Ene gør stærk, men indholdsmæssigt er det ikke udtryk for en suveræn position. Her peger det snarere mod den menneskelige udsathed, der klinger som en grundtone gennem årets forestillinger.



























