Jeg har ikke siddet ret længe ved siden af Kurt Ravn i den halvmørke teatersal, før jeg føler mig på glatis. Alle mine forsøg på at trænge ind bag hans upåklageligt høflige facade slår fejl.
Det kunne godt tænkes, at advokaten John Utterson havde det lidt på samme måde, da han sammen med sin ven Richard Enfield pludselig stod over for en utilnærmelig bygning i en sidegade i victoriatidens London. Det afskallede misfarvede hus var i to etager og uden vinduer i stueplan. Mod gaden var der blot en skrammet dør, som hverken var udstyret med klokke eller dørhammer.




























