Det var så en af de dage, hvor jeg som anmelder ikke var helt tryg ved at forlade teatret. Man kunne jo få noget tungt i hovedet.
Jeg havde lige oplevet Tammi Øst gå fandenivoldsk bersærkergang som den forsmåede lyriker Nina Faber. Et lærestykke i, hvad der kunne ske med en anmelder, som havde skrevet de frygtelige ord om, at hendes værk var en fornærmelse mod »ikke kun læserens intelligens, men al intelligens. I det hele taget. Overalt. Og til alle tider. Overhovedet«.



























