Børneofringer udgør middelmådigt danseteater

Trængsel. Det var lidt vanskeligt at få hold på dansen. Med 200 børn og 12 professionelle dansere i karatedragter var der trængsel på den forholdsvis lille scene.
Trængsel. Det var lidt vanskeligt at få hold på dansen. Med 200 børn og 12 professionelle dansere i karatedragter var der trængsel på den forholdsvis lille scene.
Lyt til artiklen

Indrømmet, det var et sats at tage tre børn lige omkring 6-års grænsen med til 'Sacre'. Et er, at musikken er rå og brutal og hamrende intens som en blanding af eksplosioner, dybe menneskebrøl og lydsiden til fremmedartet stammedans. Værre er det, at historien handler om en pige, der skal danse sig til døde - et alt andet end uskyldigt faktum, koreograf Tim Rushton kun havde gjort endnu sværere at forklare børn ved at ændre hovedpersonen til en 12-årig dreng.

LÆS OGSÅ Avantgarde-ballet fejres med 200 skoleelever på scenen

Men ofringen var ikke slem, og vi havde forberedt os godt med improdans til de tre kvarters musik hjemme på stuegulvet. Og det fungerede fint det meste af vejen - i hvert fald musikalsk. På opfordring var de unge anmelderassistenters præcise dom efterfølgende, at forestillingen var »spændende« og musikken »vild og sørgelig på samme tid, så man får chok«.

Helstøbt forestilling Den kun 27-årige dirigent Santtu-Matias Rouvali imponerede med en helstøbt og fokuseret fortolkning af Stravinskys mangelagede musik. Eneste lidt ærgerlige punkt var, at man ikke kan spille Østre Gasværks rum op rent akustisk, så alt var gennem højtalere. For hvor mange børn har egentlig oplevet suget i maven, når et råt og uforfalsket strygerkorps kollektivt trækker vejret dybt uden filter?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her