Hvad er meningen med at spille den himmelstormende tragedie om Romeo og Julie i en scenografi, der omslutter de to elskende som en tårnhøj polstret madras?
Der er noget paradoksalt over at polstre dramaet, når det, der tog pusten fra mig, var, hvor rent forunderlig frisk og fuld af spillende liv klassikeren fremstår i Elisa Kragerups magiske hænder. Nøjagtig som den allerførste frembrusende forelskelse.






























