Der er noget særligt med måner og tanter. Så snart den velkendte replik lyder: »Månen har den farve, måner skal ha’«, begynder folk at klappe.
I det hele taget summer det af latter i Folketeatret, hvor folk råhygger sig med tante 1 og tante 2, sådan som de sidder fast i deres tidslomme – tanterne altså. Et aflukke fra verden, hvor de fra deres tunge lænestole kan mundhugges om stridbart strikketøj, alting og ingenting: Du med dine bevægelser, Hertha – og du med din næsefejl, Clara.




























