En lang, lang næse har hun – guitaristen og mezzosopranen Lore Lixenberg – når hun midt på scenen omgivet af Trio Zoom reciterer sin lange, lange tekst. Stemmen er forvrænget i en spagfærdig fortælling om skam så tung, at den unægtelig ligner det sorteste selvhad. »Her sidder man. Som en dreng, der har skidt i bukserne«, lyder det.
Saxofonisten, der har siddet med ryggen til under hele den knugende recitation, vender sig pludselig mod publikum og skriger smerten ud gennem sit instrument. Som en øresønderrivende, magtesløs konklusion.




























