Bruce Springsteen var min barndoms helt, min ungdoms Buddha (som U2’s Bono engang har formuleret det), og han er min livsledsager i voksenlivet. Jeg har set ham et utal af gange. Blandt andet også til begge koncerter i Parken i 2023, og som jeg før har beskrevet det, var det en intens oplevelse af fællesskab og samhørighed, der også var præget af en overordnet foruroligende tematik.
For det handlede om fortid og afsked og venskab og loyalitet de to juliaftener sidste år, og selv om det var en hyldest til livet, stod jeg også der i mængden og tænkte, at det både var et smukt og perfekt farvel til en mand, der er i karrierens sidste fase. Den oplevelse havde jeg ikke lyst til at spolere ved at se Springsteen i Odense i år, så hvor svært det end var for mig, måtte mesteren undvære min tilstedeværelse i O-Town.
