Verdens bedste film er for tiden Chantal Akermans tre timer og 22 minutter lange ’Jeanne Dielman, 23 quai du commerce, 1080 Bruxelles’ fra 1975. Det er klart et feministisk mesterværk, fascinerende signalement af en single belgisk husmors trummerum med at passe sin søn, skrælle kartofler, gå på indkøb og kneppe modne mænd om eftermiddagen.
Dielman spilles af fransk films måske mest verdensfjerne, enigmatiske og æteriske kvinde, Delphine Seyrig, som allerede andre filminstruktører, såsom Alain Resnais og navnlig François Truffaut, har brugt til at gestalte sfinksagtige personer. Netop hendes underspillede rolle giver filmens socialrealisme noter af surrealisme.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























