Et lille program med digteren Inger Christensen fra 1969 viser os, at vi burde savne poesien noget mere, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Henrik Palle: På DR finder man en lise

Digteren Inger Christensen anno 1969, året hvor hun brød igennem med 'det'. Foto: DR
Digteren Inger Christensen anno 1969, året hvor hun brød igennem med 'det'. Foto: DR
Lyt til artiklen

For en del år siden døde en ældre kvinde på Østerbro i København. I hendes sted har vi fået en introvert, sort skulptur på Hjalmar Brantings Plads, som mangler hovedet og mest af alt bringer tankerne i retning af Darth Vader på syre.

Men lad nu det ligge. For kvinden, der ikke længere spadserer på Dag Hammarskjölds Allé, var Inger Christensen, en digter af den helt store slags, der i sin lyrik formåede at forene det politiske og det dybt poetiske på et niveau, vi har til gode at se overgået.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

Mest læste

    1

  1. Stéphanie Surrugue: »Jeg kan næsten ikke tilgive mig selv, at jeg ikke nåede det«

    2. 2

  2. 6 hjerter: Det er virkelig ikke særlig tit, at vi sidder målløse tilbage over et festivalprogram

    3. 3

  3. 170 forfattere skrider i protest fra deres forlag

    4. 4

  4. De kalder ham ’Master of Disaster': Villy Søvndal mener, at Europa står ved »håbets vendepunkt«

    5. 5

  5. Iran har beslaglagt to skibe

    6. 6

  6. Analyse: Obamas atomaftale forfølger Trump i forhandlingerne om fred

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her