Et lille program med digteren Inger Christensen fra 1969 viser os, at vi burde savne poesien noget mere, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Henrik Palle: På DR finder man en lise
Digteren Inger Christensen anno 1969, året hvor hun brød igennem med 'det'. Foto: DR
Lyt til artiklen
Henter...
For en del år siden døde en ældre kvinde på Østerbro i København. I hendes sted har vi fået en introvert, sort skulptur på Hjalmar Brantings Plads, som mangler hovedet og mest af alt bringer tankerne i retning af Darth Vader på syre.
Men lad nu det ligge. For kvinden, der ikke længere spadserer på Dag Hammarskjölds Allé, var Inger Christensen, en digter af den helt store slags, der i sin lyrik formåede at forene det politiske og det dybt poetiske på et niveau, vi har til gode at se overgået.
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
